Jeg og Kaminski

Forfatter: Daniel Kehlmann

Genre: "Fortælling om livsløgne og manipulation, moral og kunst", står der i bogen... Lidt a la Døden og en pingvin og den genre, dog ikke lige så sjov, og hovedpersonen er heller ikke lige så elskelig.

Journalisten Sebastian Zöllner skal skrive en biografi om maleren Manuel Kaminski. Zöllner er en jeg-har-styr-på-alt-person, og han fordrejer alle oplevelser og situationer som han tydeligvis ikke har styr på, og danner sin egen sandhed. Hans ego er stort, og han vil gerne være ligeså stor - problemet er bare at han ikke er det. Hans møde med Kaminski, en excentrisk kunstner med et mindst lige så stort ego, bringer de to på en uforudsigelig rejse gennem landet for at opsøge Kaminskis tidlige kærlighed.

Anbefaling: Helt udmærket bog - især holdt op af de stærke personligheder der optræder i bogen. Hovedpersonen er ikke umiddelbart en hovedperson man elsker, tværtimod. Hans fordrejede syn på verden og sig selv er ikke altid lige heldig hvilket er tydelig for læseren. Alligevel fanger man en vis sympati for ham efterhånden som bogen skrider frem. Sjovt nok er den stærke hovedpersonrolle dog også svagheden hen imod slutningen. Forfatteren river lige pludselig den opbyggede hovedpersons karakter ned igen og efterlader ham uden noget indhold og med en ny måde at se livet på, og den sympati der er blevet opbygget skal til at opbygges på ny med den nye hovedperson. Det er der dog ikke tid til for så slutter bogen - det skal den også, men man står tilbage med en mistet hovedperson, og dette er ikke en heldig slutning i en bog...

Dog er slutningen ikke så lang, så denne gang vil jeg anbefale at læse den. Og så i hvert fald nyde bogen indtil da. Og tænker at jeg skal have læst forfatterens første roman - så den er helt sikkert værd at læse.